Kærlig berøring, der nærer dit hjerte 

SanseBerøring – til dig, der savner at blive rørt ved. 

Et møde mellem hænder og krop  – uden mål eller forventninger og med masser af hjerte.

  • Kan du savne at mærke blide hænder på din krop, som intet kræver af dig?
  • Længes du efter nærværende berøring på hele din krop?
  • Savner du at blive aet og nusset uden at det behøver være “massage-agtigt”
  • Har du mistet din kæreste eller ægtefælle og føler dig ensom?
  • Føles din krop som om den er lukket ned, f.eks. efter et seksuelt overgreb?
  • Har du lyst til at modtage berøring som kommer fra hjertet?
  • Kan du opleve ubehag ved berøring og har lyst til at undersøge hvorfor?
  • Har du svært ved at hengive dig til berøring og blot tage imod?

SanseBerøring skaber et rum til dig, hvor …

  • du kan lære at tage imod og nyde kærlig berøring
  • du frit kan have de følelser, der spontant måtte opstå
  • du ikke skal præstere noget som helst
  • der er tid til at snakke om din oplevelse, hvis du har lyst til det
  • …eller bare være stille, hvis det er dét, du længes efter

Hvordan foregår det? 

  • En Sanseberøring varer ca 1 time og 30 minutter og vi starter med, at der er tid til at du kan sætte ord på dine tanker, bekymringer, udfordringer i dit liv samt dine ønsker for sessionen.
  • Når du skal modtage berøringen bestemmer du selv, hvor meget tøj du vil have på. Det kan være fra fuldt påklædt til helt afklædt. Det afhænger af hvad du har lyst til at arbejde med og hvilke områder i dine følelser, din krop og dit hjerte du har lyst til at lære bedre at kende.
    Der vil ikke være berøring på kønsdele og bryster eller andre meget intime områder. Dette er fordi, det ikke er den seksuelle energi, jeg ønsker at vække og arbejde med.
    Jeg vil være almindeligt påklædt under behandlingen. Du vil være let dækket med et lagen eller varmt dækket med et tæppe, afhængigt af dit behov.
  • Hver behandling er helt unik, fordi det er netop din proces og ingen andens, vi arbejder med sammen. Men behandlingen vil oftest starte med at jeg støtter dig i at slappe helt af og blive nærværende i nuet via dit åndedræt og kroppens fysiske sanser af rummet og den blide musik.
  • Behandlingen foregår på briksen på både din bagside og din forside og du vil opleve at blive mødt af mange forskellige former for berøring på hele din krop – blide, aende, undersøgende og nærværende hænder. Samtidig med at jeg hele tiden støtter dig i at slippe spændinger, turde tage i mod og give slip på dine tanker. Alt foregår selvfølgelig hele tiden med største respekt for din historie, dine ønsker og begge vores grænser.
  • Det er hele tiden undervejs muligt for dig at kommunikere dine behov, tanker og følelser med ord,  hvis du har behov for det. Men mest af alt vil jeg invitere dig til blot at være nærværende tilstede med alt det, der dukker op i dig.
  • Når behandlingen er overstået, får du lidt tid for dig selv, og bagefter har du tid og mulighed for at dele noget fra oplevelsen, hvis du har lyst til og behov for det.  Nogle gange vil der også være noget jeg har lyst til eller behov for at dele med dig, fra vores fælles oplevelse.

Hvad koster det?

Hvis du kun vil købe én session:

  • 1½ times session: 900 kr.

Hvis du køber flere samlet og betaler forud, sparer du en del:

  • 3 sessioner: 2550 kr. = 850 kr. pr. behandling
  • 7 sessioner: 5600 kr. = 800 kr. pr. behandling

Betaling ved første session med kontant eller MobilePay eller forud via bankoverførsel

Tilkøb til ovenstående behandlingsforløb:

  • 1 times opfølgende akupunktur:
    Pris: 500 kr.
  • 1 time og 15 minutters massage/cupping med afsluttende akupunktur
    Pris: 600
  • Svar på dine spørgsmål via mail:
    Pris: 100 kr.