Hvis jeg skulle dø i morgen …

… Så skulle du, min søn, vide, at du er det største lys i mit liv. Du skulle vide, at du er den største gave, den længste bjergvandring, den fineste oase, den vildeste udfordring, den vigtigste udvikling, det smukkeste spejl og det kærligste hjerte, jeg har haft i mit liv. Du overvælder mig med glæde og taknemmelighed hver dag og du overøser mig med din ubetingede kærlighed. Aldrig har jeg elsket nogen som du, min førstefødte. Aldrig er jeg blevet elsket, som af dig.
Og du mit lys, skulle vide, at jeg altid er med dig i hjertet. At vi aldrig, aldrig rigtigt er adskilte og at du altid vil være en del af mig, som jeg er en del af dig. Du er aldrig alene og vi ses igen.

… Så skulle du, min eksmand, min elskede medforældre, min søns kæreste far, vide, at jeg er dig evigt taknemmelig for den kærlighed, vi har delt. For det liv vi har skabt og det væsen, vi har bragt til verden sammen. For vores fælles kærlighed til vores søn, vores lys, vores sammenbragte sjæl. Vores stjerneskud.
Du skulle vide, at hvert ord, hver berøring, hvert blik vi har delt, kun kan give mening lige nu. Jeg fortryder intet og vil altid være din i lys og glæde. Vi er begge en del af det Ene og det mærker jeg.
Jeg takker dig for sparring, for udvikling, for udfordringer, for elskov, for åbenhed, for alt.

… Så skulle du, min smukke mor, mit fineste forbillede, min jordlige skaber, min støtte og min favn, vide, at jeg overstrømmes af taknemmelighed, når jeg tænker på dig. Du min livgiver, du min første favn, du der bar og gav og gav og gav. Du, min mor, der stadig overrasker mig og forundrer mig, med dit mod, din villighed til udvikling, din iver efter mere, din kærlighed til livet, din åbenhed og giverlyst. Du skulle vide at du betager mig, du beriger mig, du flytter mig og du støtter mig. Jeg kunne aldrig, aldrig, aldrig have valgt en bedre mor end dig!

… Så skulle du, min dybt elskede far, min himmelske engel, min stolte, stærke, følsomme, stille og kærlige far, vide, at jeg har savnet dig, og jeg GLÆDER mig til at møde dig igen. Hvis jeg skulle dø i morgen, ved jeg, du ville stå der som en af de første til at møde mig, og jeg fyldes af glæde, iver, lykke og lys, når jeg tænker på vores møde på den anden side. Mest af alt glæder jeg mig til dit stærke, varme og lange knus!!!

… Så skulle du, min åbne og smukke søster, min elskede veninde, min medsøster i lys, liv og udvikling, min støtte, min beskytter og min udfordrer, vide, at jeg falder på knæ, for den kærlighed, jeg deler med dig. Jeg omfavnes af taknemmelighedens lange arme, når jeg tænker på dig og det lange liv, vi har delt. På de nætter vi har delt på samme værelse. På dine små men stærke arme der bar mig overalt. På dit store hjertes dybe ønske om altid at fjerne hver en sten på min vej. På din udviklingstrang og din villighed til at dele. Dit ønske om at være nær. Nær på liv og nær på mig. Hvis jeg skulle dø i morgen, skulle du vide, at jeg takker dig herfra og til himmelen for støtte, sparring, nærvær og kærlighed. Skulle jeg dø i morgen, ville glæde mig til at dele den anden side med dig, når du kommer.

… Så skulle I, mine smukke, varme, kloge og stærke brødre, vide, at I er så dyb en del af mig. Min kærlighed omfavner jeres liv og jeg er taknemmelig for, at I har været en del af mit liv, lige siden jeg så det første lys. For hver en slåskamp og dans og joke og snak og villighed til at vise os selv ærligt til hinanden, er I blevet en del af det smukke tæppe, der var mit liv. Og for dét, vokser mig hjerte i taknemmelighed. Skulle jeg dø i morgen, ville jeg ønske mig et sidste stærkt kram af jer.

… Så skulle I, mine højt elskede niecer og nevøer vide, at jeg har nydt og nydt og nydt at følge hvert af jeres skridt fra de små spark i maven inde i jeres mødre, til de store stærke skridt nogle af jer allerede har taget ud i den store verden. Måske jeg blot har fulgt med lidt på sidelinjen, men I skal vide, at jeg elsker jer hver og en fra et dybt, dybt sted i mit hjerte og herfra oversvømmes jeg også af taknemmeligheden over, den måde I alle har taget min søn, jeres fætter, til jer – som var han jer en bror. Jeg elsker hvert et smil, slåskamp og grin I har sammen med hinanden og jeg elsker at lære jer alle mere og dybere at kende, igennem ham. Jeg ved, at hvis jeg døde i morgen, ville I være en daglig glæde for min søn og for det, ville jeg aldrig, aldrig kunne takke jer nok!

… Så skulle I, hele min store familie på både mors og fars side, vide, at selvom ord har været få og møder måske kun været årlige, så har jeg altid følt jer med mig. Jeg har mærket, at jeg ikke står alene. Jeg har mærket, at jeg deler blod med en meget, meget stor flok, spredt rundt om I landet og verden.
Jeg har minder fra sommerferier i min barndom, hvor nogle af jer har stået mig og min familie ekstra nært og for hvert et minde, ser jeg en gave, som jeg har fået. For hver en gave, siger jeg tak.
Jeg har nydt at følge nogle af jer tættere, nu hvor teknologien har gjort det muligt, men selv før dette, har jeg sanset jer derude. Jeg takker fra hjertet for alle hilsner og tanker i årernes løb og for knus og ord, vi har delt.

… Så skulle I, mine elskede venner og veninder, mine kompagnoner i liv og vildskab, tårer og glæde, dans og udvikling, spiring og sparring, vide, at mit hjerte svulmer i brystet på mig, når jeg mærker ind i hver og en af jer. Jeg er SÅ rigt et menneske, og jeg er fuldstændig uden ord, når jeg skal beskrive de gaver, I har givet mig og min taknemmelighed for dem alle. Det er umuligt.
Derfor beder jeg en stille bøn i mit hjerte lige nu, om at min kærligheds udstråling har været så stærk, at hver og en af jer VED, hvor elskede I har været af mig.
Skulle jeg dø i morgen, så skulle I vide, at jeg takker jer for kærtegn, for knus, for kys, for lys, for skygger, for udfordringer, for stilhed, for øjeblikke, for lange stunder, for skuldre at græde ved og for hænder at holde i. For latter, for opløftende samtaler, for villighed og iver efter at gå dybere og dybere med mig og for, sammen med mig, at tro på kærligheden som det Ene og Eneste.  

… Så skulle I, mit livs elskere, kærester, beundrere og I jeg har beundret, vide, at I har været med til at støbe mig på måder, I aldrig vil ane. Nogle af jer delte jeg blot øjeblikke med, andre lange og mange stunder. Nogle gav for blot at give. Andre tog for blot at tage. Nogle fik mig fra det dybeste dybe, andre igen fik kun min skal, mit ydre. Men jeg fortryder intet. Jeg bærer ingen nag. Jeg mærker kun taknemmelighed.
Hvis jeg skulle dø i morgen, skulle I vide, at jeg tog herfra med den viden og erfaring, at hver og en af jer, har været en vigtig, vigtig lærdom for mig. Jeg ved nu, at jeg har tiltrukket hver og en ind i mit liv, på netop det tidspunkt jeg har, fordi I kunne bibringe med den mest dyrebare læring, jeg kunne modtage lige netop på det tidspunkt. I har alle været brikker I et stort og uendeligt puslespil og jeg takker jer herfra og til stjernerne, for at I delte det af jer, som I delte.

… Så skulle I, mine kære klienter, mine nyhedsbrevslæsere og facebook”likere”, vide, at dét at være behandler har været mit dybeste kald, min inderligste passion og min stærkeste udviklingsplatform.
Skulle jeg dø i morgen, skulle I alle, der har været i mine hænder, vide, at jeg ejer den dybeste respekt og taknemmelighed for hver og en af jer. Jeg takker jer for hvert ord I har valgt at dele med mig, for hvert et minde, traume og lykkelige historie I har delt. For hvert et knus og håndtryk og glade hilsner. For hver gang I har ligget på briksen og vist mig den tillid at lade mig røre ved jer og jeres energi. I aner ikke, hvor dybt det går for mig hver eneste gang og jeg kan ikke takke jer nok for at lukke mig ind i det fine jeres fine indre rum.

Hvis jeg skulle dø i morgen, ville jeg være parat!